Landsbypedelordning på Helnæs? Møde onsdag d. 11. sept. kl 19.30 i Borgerhuset
Som nævnt i Fyens Stiftstidende den 22. aug., undersøger Beboerforeningen mulighederne for at etablere en landsbypedelordning på Helnæs. Ideen er ved brug af over-vejende frivillig arbejdskraft at overtage pasningen af kommunens grønne arealer herude mod til gengæld til brug for fællesskabet at få overdraget det beløb, som kommunen nu bruger på arealerne. Hvis det meste af arbejdet løbende kan udføres af frivillige ”landsbypedel-ler” kombineret med enkelte større fælles arbejdsdage, hvor alle kan deltage, skulle der, efter driftsudgifter m.v. er betalt, hvert år være ca 12-15.000 kr. ekstra til rådighed for fælles aktiviteter herude.
Alle (m/k), som gerne vil høre mere og måske kunne tænke sig at give en hånd med som ”landsbypedel”, inviteres derfor til orienteringsmøde i Borgerhuset onsdag d. 11. sept., kl. 19.30.
Her vil Torben Dansted og Jens Zimmer præsentere: -1) de arealer og de typer af arbejde, det drejer sig om, -2) hvordan det kan organiseres i praksis, og -3) økonomien i ordningen,- efterfulgt af spørgsmål og diskussion. Der serveres øl og vand til mødet. Er du interesseret som mulig ”pedel”, men forhindret i at møde op, så ring på tlf. 21829513 el. 60113801 el. mail torben_romer@yahoo.dk eller jzimmer@health.sdu.dk
M.v.h. Helnæs Beboerforening