I starten af 2015 blev akuthjælperne organiseret. De blev trænet i førstehjælp samt brug af hjertestartere af Region Syddanmark. De har virket aktivt lige siden og er til stor hjælp for Helnæs beboere. De er jævnligt på kursus og hele tiden parate. Helnæs har 3 hjertestartere. De findes henholdsvis i Borgerhuset, ved Sommerland og ved Forsamlingshuset.
For et par år siden fik akuthjælperne et støttebeløb af Helnæs Lokalråd til bl.a. jakker og lys samt andre småting, så de kunne holde varmen, men også så man kunne se, hvemder var berettiget til at være tilstede, når hjælpen var påkrævet.
I starten af 2018 har de endnu engang været på et opdaterende weekendkursus, hvor de også har fået ny viden om bl.a. brug af hjertemedicin og ilt. Det forventes desuden at de får mere udstyr af Region Syddanmark, da deres hjælp bemærkes og vægtes højere og højere.
Helnæs Lokalråd vil på beboernes vegne gerne udtrykke taknemlighed for at nogen vil stå til rådighed som akuthjælpere. Det betyder meget, når man bor midt i den skønne natur, men i nogen tilfælde meget langt væk fra alt muligt andet…
Kontakt Torben Dansted tlf. 2182 9513 eller pr. mail på torben_romer@yahoo.dk ved evt. spørgsmål.