Forsamlingshusene på Helnæs

Der har fra 1865 til nu været forsamlingshus tre steder på Helnæs. Læs nedenfor om de tre forsamlingshuse og den restaurering af det sidste og nuværende, der startede i 2007.

Det første forsamlingshus på Helnæs

Ældre foto af Huset Helnæs Byvej 77, opført 1865 som det første forsamlingshus på Helnæs.

Helnæs var et af de første sogne i landet, der byggede et forsamlingshus. Allerede i 1865 blev der opført en markant, grundmuret bygning på hjørnet af Helnæs Byvej og Stævnevej (Helnæs Byvej 77). Her var forsamlingssal på 1. sal og beboelse og købmandsforretning i stueetagen. Forsamlingshuset blev bl.a.  benyttet af Helnæs Sangforening, en danseskole, og naturligvis også til gymnastik både for voksne og børn. Første vært var høker Anders Jørgens, som også var træskomager. I 1883 kom der en rigtig købmandsbutik i huset. Fra 1888, da det næste forsamlingshus blev bygget, og frem til 1972 var der bageri i huset, hvorfor huset ofte omtales som ”det gamle bageri”. I 1972 blev huset ombygget til beboelse, som det også anvendes til i dag.

Det andet forsamlingshus (bag kroen)
I 1888 byggedes et nyt forsamlingshus ved Helnæs Kro, beliggende Strandbakken 2. Dette skete i forbindelse med oprettelse af Helnæs Skytteforening, der holdt fester og politiske møder i salen. Huset var ligesom det første forsamlingshus indrettet med salen placeret på 1. etage og køkken og depotrum i stueplan. Huset fungerede godt i flere år, og der findes beskrivelser af flere af begivenhederne og festlighederne i huset, men festlighederne fik en ende. I 1904 opstod en uoverenstemmelse mellem den nystiftede Helnæs Brugsforening og kro- og købmanden, der bestyrede forsamlingshuset. Han ønskede ikke Brugsforeningen og dens aktiviteter indenfor i forsamlingshuset. Det resulterede i bygningen af det 3. forsamlingshus på Helnæs, hvorefter forsamlingshusbygningen (markeret med *) blev en del af kroens bygninger, som det ses af billedet nedenfor.

Ældre postkort med luftfoto af Helnæs Kro, Strandbakken 2.
Helnæsboernes forsamlingshus fra 1888 til 1904 er markeret med *.
Terrassebygningen er kommet til senere efter kroens overtagelse og bygningen af det nuværende forsamlingshus på Ryet 10.

Det tredie forsamlingshus (på Ryet)

Det nuværende forsamlingshus, fotograferet højst nogle få år efter opførelsen i 1907

Uden adgang til at bruge forsamlingshuset bag kroen til Brugsforeningens generalforsamlinger med fællesspisninger og dans, besluttede en kreds af Helnæsboere i 1907 at opføre et helt nyt forsamlingshus, – det tredie i rækken og det foreløbigt sidste. En grund blev erhvervet på Ryet tæt ved Mejeriet, og der opførte man en stor bred og rummelig, grundmuret bygning i røde mursten med høj sokkel oppudset med cementkvadre. Indgangspartiet mod vejen var placeret midt i gavlen og omgivet af en rundbuet, kvadreopdelt indfatning. Husets bygningsdetaljer blev fremhævet med sokkel, gesimser, liséner m.v. samt en symmetrisk placering af vinduer og døre. På grund af sin bredde fik huset stor rummelighed og stor indvendig højde. Taget – med lav taghældning – blev belagt med tagpap med trekantlister over samlingerne. Huset havde udhæng med synlige, profilerede spærender og frie hanebånd i gavlene. På sydsiden var der store, opsprossede vinduer med fladbuestik imod salen. Resultatet var en helstøbt og markant bygning, der tydeligt markerede sit funktion som forsamlingshus.

Koloreret postkort af Helnæs Forsamlingshus, baseret på foto taget få år efter dets opførelse i 1907.

Nationalromantik
Forsamlingshuset på Ryet var typisk for sin tid, præget af andelstidens og højskolebevægelsens sværmeri for nationalromantikken. Det gav sig udslag i den indvendige fremtoning med fremvisning af bygningsdetaljer som synlige loftsbjælker og hanebånd, træværk på loft og vægge, udskårne vindskeder, knægtbårne bjælkeender osv.  Forsamlingshuset var indrettet med scene med fortæppe med motiv fra Helnæs Mae. Fortæppet er senere restaureret og ophængt indrammet i forsamlingshuset sammen med de gamle billeder af  N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger, H.C. Ørsted og H. C. Andersen.

Ombygninger
Gennem tiderne har forsamlingshuset på Ryet undergået en del, lidt hårdhændede, men i sin tid funktionelt nødvendige om- og tilbygninger. Den symmetrisk placerede hovedindgang var flyttet og skævt placeret i gavlfacaden. De meget karakteristiske og smukke vinduer var udskiftet med firkantede vinduer med termoruder, ligesom den indre rumfordeling på flere områder var ændret, blandt andet som tilpasning til den ekstra sidebygning til køkken og toiletfaciliteter. Ombygningerne gav undervejs mange praktiske og funktionelle fordele, men ændrede og forringede også forsamlinghusets oprindelige, harmoniske og velproportionerede udtryk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Restaurering af forsamlingshuset i 2006-2009
Frem mod 2006-07 var behovet for en renovering af forsamlingshuset åbenbart. Tagbeklædningen med metalbølgeplader, de såkaldte pandeplader, var i større områder tæret af rust med gennemtæring enkelte steder. Den underliggende tagkonstruktion var dog stadig sund og god stand. Murværket var stort set i orden, men med udfaldne og møre fuger flere steder. Indvendig bar bygningen præg af slid og reparationsarbejde. Endelig var akustikken specielt i den store sal dårlig med for lang efterklangstid.

Bestyrelsen nedsatte derfor en arbejdsgruppe, der under ledelse af arkitekt m.a.a. Otto Arp, som boede i den Gl. Præstegård på Helnæs, skulle vurdere husets bygningsmæssige status og komme med forslag til renovering/restaurering. Forslaget fra Otto Arp og arbejdsgruppen var at føre forsamlingshuset tilbage til dets oprindelige ydre og indre udseende med samtidig bevarelse og forbedring af de nødvendige moderne faciliteter. Formålet skulle være at genskabe det gamle forsamlingshus med den stil og stemning, der var så karakteristisk for de gamle forsamlingshuse, således at Helnæs Forsamlingshus efter den tiltrængte renovering og restaurering ville fremstå som et af de efterhånden meget få eksempler på, hvordan et forsamlingshus så ud for 100 år siden.

Med den aktuelle tilstandsbeskrivelse og Otto Arps forslag som grundlag gik en fundraising gruppe med Kirsten Rasmussen, Helnæs Byvej 41, som primus motor, i gang med at søge diverse fonde m.v. om støtte til projektets udførelse. Samtidig stillede den nedlagte ”købmandsforening” sine midler fra salg af den tidligere brugs og købmandsbutik på Stævnevej 1 til rådighed, ligesom man, hvor muligt, ville trække på frivillig lokal arbejdskraft.

Del af facade mod syd efter den planlagte ombygning samt skitse til ombygning af gavl mod vejen

Det helt store gennembrud kom med modtagelsen i juni 2007 af en bevilling på 1 mill. kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Det betød at man i vinteren 2007-08 med denne milion-gave, en donation på 254.000 kr. fra den nedlagte købmandsforening på Helnæs, samt en testamentarisk gave på 20.000 kr., i hvert fald delvist kunne genetablere forsamlingshusets oprindelige ydre udseende, inkl. indgangspartiet, det bagvedliggende forrum med opgang til 1. sal, samt og vinduer og døre. Til dette arbejde hyredes Tømrer & Snedkerfirmaet Henning Hansen, Gelsted som hovedentrepenør. I tilslutning hertil og finansieret med de andre bevillinger, egne midler og brug af  frivillig arbejdskraft blev der derefter frem til og med 2009 gennemført en yderligere restaurering og renovering af husets indre. Det betyder, at forsamlinghusets ydre og indre (ekskl. sidebygningen mod nord) i dag i høj grad fremstår i den stil, det havde fra nogle få år efter sin opførelse.

Forsamlingshusets gavl og indgangsparti set fra vejen efter restaureringen.

Forsamlingshusets langside mod syd efter restaureringen.

Store sal dækket op til fødselsdagsfest med scenen i baggrunden.

Stadige behov

Efter restaureringen i 2007-09 er der stadig en række uopfyldte behov i forhold til det oprindelige projekt. Derfor søges der løbende om midler til større og mindre delprojekter fra diverse fonde og kommunen, ligesom mindre opgaver udføres løbende med ulønnet, frivillig arbejdskraft. Af presserende, større ting kan nævnes udskiftning af det eksisterende oliefyr til et mere effektivt og økonomisk opvarmningsanlæg.

Kildemateriale: Carlo Jacobsen, Korte træ af Helnæs sogn’s historie, 2000, Eget forlag.

Bidrag fra arkitekt Otto Arp i f.m. ansøgninger om midler til restaurering.