Tjæregryden ved Helnæs Strand blev bygget af de lokale fiskere.
Man kender ikke det nøjagtige tidspunkt for opførelsen af tjæregryden, men begyndelsen af 1900-tallet er sandsynligt. Anlægget blev brugt til imprægnering af især de store bundgarn, som blev sat ved kysten for at fange sild om foråret og ål om efteråret. Frem til 1950’erne var garnene lavet af bomuld, som hurtigt ville rådne, hvis de ikke blev imprægneret.
Oprindeligt brugte man trætjære til garnene, men senere mineralske tjæreprodukter. Da man gik over til at sy garn af kunstprodukter fandt man det stadig nødvendigt at tjære garnene for at beskytte dem mod råd og slid i vandet.
Et ålebundgarn kunne bestå af en indtil 60 meter lang rad, et hoved med sider og bund samt en til tre ruser (se tavlen). De store garn blev dyppet i tjæren, som blev gjort letflydende ved opvarmning i gryden. Når garnene var dyppet i den varme tjære, blev de ved hjælp af en garnvinde lagt op på rampen, så overskydende tjære kunne løbe tilbage i gryden.
foto Ib Ivar Dahl
De nytjærede garn blev bredt ud til tørring i græsset eller hængt på stejlepæle. Arbejdet ved tjæregryden var slidsomt og meget snavset.
Tjæregryden var i brug indtil slutningen af 1960’erne. Her efter blev de moderne garn så robuste, at imprægnering med tjære ikke var nødvendig.
Bundgarnsfiskeri var og er et skånsomt fiskeri. Når garnet røgtes er fiskene levende. Fisk af uønsket mål eller art kan genudsættes levende i havet.
Der drives ikke længere erhvervsfiskeri fra stranden her på Helnæs.
Omkring 1950 var der her i bådelejet 4 bådelaug med to mand i hver båd.
Tjæregryden er restaureret af en gruppe strandboere til minde om de arbejdsomme fiskere, der brugte den.
Restaureringen er udført ved frivillig arbejdskraft i 2012 med støtte fra Helnæs Beboerforening og midler fra LAG fiskeri.