Åbent hus på MADlejr

Onsdag d. 10. September kl. 17 – 19 inviteres alle på Helnæs til Åbent Hus på MADlejr. På det tidspunkt er de store ombygninger færdige, og vi er i gang med at flytte ind og indrette. Men vi er dog helt sikkert kommet så langt, at vi kan byde alle inter-esserede velkommen til at komme og besøge os. Ud over at se MADlejr ude og inde, vil I kunne møde medarbejderne på MADlejr. Og så byder vi – naturligvis – på en bid mad.
Med venlig hilsen Sanne Vinther, Arla Fonden.

Kulturaften

Helnæs Kultur og Musikforening, lørdag d. 6. sept. på Hagenskov Gods kl. 17.30 spisning og kl. 20.00 kulturaften.
Tilmelding til kulturaften på Hagenskov omfatter buffet, fælles-sang på dansk og norsk med musikledsagelse af cello og accordeon, fortælling om Norges løsrivelse fra Danmark og fortælling om Hagenskovs historiske og kulturelle betydning. Tilmelding senest d. 24. aug. på: 61734540 eller mtherp@gmail.com.
Vær opmærksom på. at der kun er plads til 60 personer denne aften.

Sogneudflugt til Møns Klint

Program:
8.00 – Afgang fra kirken. Bussen kører ikke rundt! Der er langt til Møn, derfor mødes vi ved kirken.
9.15 – Vi stopper og drikker morgenkaffe med brød.
11.00 – Besøg i Fanefjord Kirke, berømt for sine kalkmalerier
11.45 – Vi går en tur i hyggelige Stege.
12.45 – Middag – med egen betaling.
14.00 – Kørsel til Møns Klint med besøg på Geologiske Center.
15.00 – Kaffe med lagkage.
17.00 – Hjemkørsel.
Tiderne er ca. tider. Ankomst til Helnæs ved 19-tiden.
Deltagerbetalingen er 200 kr. derudover skal man selv betale sin middag. Der betales for turen i bussen.

Tilmelding til Pia Haahr, senest d. 15. August. Læg en tilmelding i hendes postkasse på Helnæs Byvej 26 A, eller aflever den i kirken. Besked kan også gives på: 64771260 el. 23969319. Er der behov for kørsel til og fra opsamlingsstedet ved kirken, så giv besked ved tilmelding, så henter vi i privatbiler.
Menighedsrådet håber, at mange vil deltage på denne spændende tur til Møn lørdag d. 30. aug. – er der ledige pladser efter 15. aug., kan andre deltage.

Informationsmøde om fibernet

På Helnæs har vi sammen med Brydegård, Brunshuse, Dreslette, Snave m.fl. mulighed for at få etableret fibernet i 2015, hvis mindst 55% af områdets husstande, inkl. sommerhuse inden 1. okt. i år melder positivt ind til Energi Fyn. Som lokal ”fibernet-gruppe” har vi i juli udsendt en generel informationsskrivelse og afleveret (eller er i gang med at aflevere) brochure-materiale med de typer og priser for stabilt og hurtigt internet, TV-pakker og fastnet telefoni, der tilbydes sammen med etablering af fiber-nettet. Undervejs har vi fået en række praktiske spørgsmål, som vil blive besvaret på et informationsmøde tirsdag den 26. aug. kl. 19.00, i Helnæs Forsamlingshus, hvor Energi Fyn også er repræsenteret. Er man forhindret den 26. aug., holdes der et tilsvarende møde den 27. aug. i Snave Forsamlingshus.
Vi opfordrer alle til at komme til informationsmødet. Det er nu vi på Helnæs har muligheden for at få etableret stabil og lynhur-tig fibernetforbindelse til gavn for den enkelte og for vores lokalsamfund.
Mvh ”Fibernetgruppen” (Peter M. Hansen, Lone Schramm, Anders Lyng, Jens Zimmer, Lars Scheffmann)

Informationsmøde om fibernet på Helnæs

Sommerfest

Lørdag d. 23. aug., kl 14 – 24 på Sportspladsen – program udsendes senere.
Helnæs Idrætsforening, Helnæs Petanque Klub og Helnæs Beboerforening.

Mindedag

Lokalarkivet og menighedsrådet på Helnæs er gået sammen om at arrangere en mindedag for de faldne allierede flyvere, som blev skudt ned under 2. Verdenskrig, og hvis indsats blev hædret ved at beboerne rejste en mindesten på Langør.
Flystyrtet skete den 17. aug. 1944, altså for 70 år siden, og vil vi gerne markere. Først i Helnæs Kirke, derefter i Borgerhuset og Arkivet og sluttelig ved mindestenen.
Alle er velkomne! Man kan deltage i det, man ønsker. Kun til spisning er tilmelding nødvendig.
Foreløbigt program for dagen:
11.00 – Mindegudstjeneste i Helnæs Kirke
12.30 – Fællesspisning i Borgerhuset. (100 kr. for mad, inkl. kaffe og kage. Tilmelding se nedenfor.)
13.30 – Sang – fortælling – billeder. Vi synger sange fra krigens tid og danske sange og hører fortællinger om krigen. Arkivet viser billeder fra krigens tid.
14.30 – Kaffebord (inkl. i prisen for spisning)
15.30 – Ved mindestenen. Kranse og blomster kan lægges ved stenen.
Tilmelding til fællesspisningen senest d. 5. august til Anne Hansen på tlf: 64771376 eller på mail: oenskedal@dlgmail.dk

Menighedsrådsmøde

Menighedsrådsmøde afholdes i Borgerhuset onsdag d. 13. aug. kl. 19.30. Dato for kirketider, møder og arrangementer kan altid læses på kirkens hjemmeside www.helnaes-kirke.dk Tidspunk-tet for den nærmeste søndagsgudstjeneste kan nu ses på et smukt skilt for foden af kirkegyden