Klip fra Antiquarisk Tidsskrift, udg. af Det Kgl. Nordiske Oldskrift-Selskab 1858-1860.

Runerne på Helnæs-stenen er ristet efter det ældste rune-alfabet, man kender. Det er derfor muligt at fastslå, at runerne er ristet og stenen rejst i 800-årene.

Indskriften, som er ufuldstændig, da ca. 1/3 af stenen mangler, er siden tydet som:

Roulv, Næsboerne gode, satte sten efter sin brodersøn Gudmund…

druknede… Aver ristede..

En “gode” var en offerpræst, som sikkert også havde verdslig magt, d.v.s. var stormand på stedet. Og Roulv har været en mand af betydning, når han kunne sætte en sådan runesten.

Runestenen på Nationalmuseet

Carlo Jacobsen skriver bl.a. i ”Korte træk af Helnæs Sogns Historie” (genoptryk, 2000), at Roulv måske har boet på Helnæs. Roulv har dog også sit navn på to andre runesten fra Flemløse og Voldtofte. Interessant er det også, at runesten ofte stod tæt på datidens veje, gravhøje fra tidligere tid og i forbindelse med steder, hvor man blotede (ofrede). I forbindelse med nyere fund af stormandsgårde fra vikingetiden, hvor man stadig dyrkede troen på de nordiske guder, Aserne, har man fundet særlige indhegninger, hvor ofringerne foregik. Er det mon forkllaringen på, at vejen forbi det sted, hvor runestenen blev fundet, i dag hedder Hegningen?

Carlo Jacobsen skriver i ”Korte træk af Helnæs Sogns Historie”, at området, hvor runestenen stod, kan have været et helligt sted, hvor man blotede. og hvor den fredløse var i sikkerhed, et fristed. På et gammelt udskiftningskort fra 1769 findes et område kaldet Fristedlund, men det ligger på Lindhoved.

Carlo Jacobsen prøvede med vanlig omhu at finde ud af, hvem Roulvs nevø, Gudmund, kunne være. Gennem brevveksling med klostre i Normandiet fandt han ud af, at en person ved navn Gudmund ifølge optegnelser fra munke dér skulle være være faldet i kamp på vej hjem fra Normandiet i 854. Søslaget, hvor Gudmund mistede livet, kan være en del af de magtkampe, der i 800-årene var mellem de stormænd og delkonger, der dengang regerede i hver deres dele af Danmark, inden Harald Blåtand ca. 100 år senere samlede Danmark, således som han selv lod skrive på en af Jellinge-stenene.

Kort tid efter at runestenen var blevet fundet og beset af Frederik den Syvende og Grevinde Danner, blev den overført til Nationalmusseet i København, hvor den indtil for få år siden var udstillet. Nu står den på magasin i Brede (!), og kunne jo så lige så godt komme tilbage til Helnæs.