Helnæs har en interessant historie med sin geografiske beliggenhed på overgangen fra Lillebælt til det Sydfynske øhav, som del af Fyn, men tæt på Als og Slesvig.

I skriftlige kilder nævnes Helnæs [Hælghænæs] første gang i 1231 i Kong Valdemar den Store’s Jordebog, men halvøen eller ”øen”, som man ofte siger lokalt, har været beboet i over 10.000 år, helt fra stenalderen. Fra dengang til nu har mennesker sat deres (kulturhistoriske) spor på Helnæs.

Fra senere tider fra 1200-tallet og frem, da Helnæs var underlagt Kronen og Hagenskov gods, findes kilometervis af stendiger omkring marker, gårde og huse og langs vejene. Selve Helnæs By er formet som en typisk langstrakt og slynget vejby, hvor man finder flere bevaringsværdige gamle gårde og huse blandet med nyere huse og ejendomme, kirke, forsamlingshus (nyrestaureret for et større fondsbeløb), mølle (med funktion som naturskole), og en tidligere skole/højskole, med det tilstødende fællesejede Borgerhus, som bl.a. huser det Lokalhistoriske arkiv. Ved stranden mod sydøst ved Helnæsbugtens åbning mod Lillebælt ligger øerne Illum, Horsehoved og Vigø er som ”propper” i adgangen til Helnæsbugtens Nørrefjord med Horneland lige overfor mod syd. Området her ved Stranden hedder Fiskerhusene. I det tidligere fiskerleje kan man stadig se nogle af de små fiskerhuse, redskabshuse til både og grej, og en oprindelig, nyrestaureret tjæregryde, iblandet nyere huse og sommerhuse. Længere mod vest langs sydkysten, med adgang via egen vej, Stranddybet, hen over bakkerne fra Strandbakken, ligger sommerhusområdet, Helnæs Sommerland, med ca. 140 huse. Længst mod sydvest for enden af Lindhovedvej ligger Helnæs Fyr med privatejede, nyrestaurerede fyrmester- og assistent-boliger.

Antallet af fastboende på Helnæs blev i efteråret 2012 oplyst at være i alt 247 personer med følgende aldersfordeling: 43 pers. 0-17 år; 112 pers: 18-65 år; 82 pers. 66-93 år. Til sammenligning boede der for 100 år siden omkring 560 personer på Helnæs.

Den tidlige historie
Fra stenalderen findes masser af bearbejdede flintestykker på markerne. Her og i skovene finde også markante stendysser og kæmpehøje, idet der dog i dag er langt færre end for 1-200 år siden. En runesten fra den tidlige vikingetid, fundet ved Hegningevejen den 18. marts 1860, [læs mere om runestenen her] er sammen ved to andre fra Flemløse/Voldstofte på fastlandet helt speciel, ved at runerne både oplyser navnet (Roulf) og titlen (”gode”, leder af hellige handlinger) på den person, der rejste stenen og lod runerne riste. Der henvises ofte til netop denne runesten, når man diskuterer om det var særlige ”præster” eller stormændene selv, som Roulf uden tvivl også var, der forestod datidens hellige handlinger. Runestenen står i dag opmagasineret på nationalmuseet (!).

Middelalder og derefter
Fra 1200-tallet, da kongen ejede 1/6 af Helnæs med tilhørende kongsgård på højdedraget syd for Bøgeskovsvej, og resten jorden og gårdene på Helnæs efterhånden blev fæstegods under under Hagenskov Len, har landbruget været det altdominerende erhverv på Helnæs. I Erik Hardenbergs Jordebog af 1583 nævnes 17 gårde på Helnæs, de 16 beliggende i selve vejbyen Helnæs By og den sidste, Langørsbo, helt nordligt på øen. Kongsgården, beliggende svarende til Gammelhave på gamle matrikelkort oppe bag Helnæsgaard, eksisterede også dengang. Under et ophold skrev Dronning Dorothea, enke efter Christian den 3.,således så sent som 20. august 1567 et brev til sin søn Frederik den 2.. Kongsgårdens marker, skove og æblegård blev først senere i 1666 sammen med resten af Helnæs og Hagenskov Gods givet som gave til adelsmanden Niels Banner. som på det grundlag lod oprette 2 nye helgårde og 2 halvgårde på kongsgården jorde. Som tak for gaven fra kong Frederik den 3. (eller var det i stedet betaling for en større gæld) bad Niels Banner om lov til fremover at kalde Hagenskov for Frederiksgave.

Som led i det daværende dyrehold og agerbrug blev markerne ryddet for sten, som blev lagt i de kilometerlange stendiger, ligesom man gradvist ryddede mere og mere af de dengang ret store skovarealer. Resultatet blev den kulturhistoriske udformning af landskabet og de tre mindre skove (med spor af drift som stævningeskov), som vi ser på Helnæs i dag. Samlet på færre og større enheder har Helnæs også i dag et aktivt landbrug med planteproduktion, mælkeproduktion, kvægdrift og svinehold. Udover de lokale arbejdspladser, der derved er tilbage i landbruget på Helnæs, betyder aktiviteterne også, at både fastboende og gæster fortsat kan nyde synet af et varieret landskab med dyrkede marker, der skifter udseende i løbet af året og fra år til år, ligesom der stadigvæk er græssende kvæg på Helnæs Mae.

Til langt op i 1900-tallet ernærede Helnæsboerne fra specielt de mindre ejendomme og husene sig også ved fiskeri og lokal produktion af varer samt mindre handelsvirksomhed. Nogle gårdejere drev også større handelsvirksomhed kombineret med skibsfart samt udlånsvirksomhed. Samtidig var der, ifølge gamle retsprotokoller og folkesnakken, en til tider omfattende smuglervirksomhed mellem Helnæs-området og Als og Sønderjylland, som op til 1920 var del af hertugdømmet Slesvig. Og det var tydeligvis, også ifølge retsprotokollerne, ”uden-ø’s folk” fra ”oplandet” og Als’inger, der stod for denne virksomhed!

På Helnæs findes ingen havn, men flere steder har der været ud- og indskibning fra stranden, bl.a. ved fiskerlejet Helnæs Strand, hvor der var en en offficiel landingsplads og toldbygning med bosat en toldassistent. Andre steder mod øst på bugtsiden af Helnæs byggede man lave høfte-lignende stensætninger langt ud i det lavvandede område, der findes langs kysten på den side af Helnæs. Når de flade stensætninger blev belagt med græstørv kunne man i vogne køre sække fyldt med f.eks. roer ud til pramme, som derpå med kort afstand på det mellemdybe vand bragte godset ud til skibe, der lå længere ude, hvor vanddybden brat øges fra ca. 1 meter til 5-10 meter. Andre forbrugsvarer, byggemateriale og kul blev på samme måde bragt den modsatte vej fra skibene og i land.

I dag
I dag er den lokale erhvervsaktivitet, foruden landbrug og dyrehold, især knyttet til enkelte lokale håndværkere, Helnæs Kro, Helnæs Camping, halvøens 2-3 gallerier, handel med antikviteter, og udlejning af sommerhuse og anden beboelse til turister og fiskere. Hertil kommer en stigende aktivitet udøvet af iværksættere indenfor bl.a. konsulent- og serviceerhverv samt internet-baseret salgs- og grafikvirksomhed. De fleste erhvervsaktive, fastboende personer på Helnæs kører dog til “uden-ø’s” arbejdspladser i “oplandet” på Fyn.

Helnæs Mae
Et af de menneskeskabte kulturlandskaber på Helnæs er Helnæs Mae eller bare Maen [lokalt er ”made” uden ”d”].

Det lave flade område midt på Helnæs var oprindeligt en vandfyldt og sejlbar vig, som fra Lillebælt i vest strakte sig helt ind til det sted, hvor Helnæs Byvej, Stævnevej og Ryet i dag mødes i Helnæs by. Vigen eller den lave havbugt var mod mod nord, øst og syd omgivet af det højere liggende landskab med marker, skove og som nævnt Helnæs by længst inde.

Som Jyllands vestkyst blev også vestsiden af Helnæs udsat for kraftig erosion grundet kraftigere og/eller mere vedvarende blæst fra vestlige retninger med transport af sand og grus fra nedbrydning af kysten rundt om Lindhoved og nord og nordøst på ind i og efterhånden langs med den med strandvolde stadig mere tillukkede vig. I 1785-86 blev Maen inddæmpet af Helnæsboerne med supplering og forstærkning af de naturskabte strandvolde ud mod Lillebælt. På grund af fortsat erosion af Lindhoved og transport af material langs med stranden og almindelig vækst og henfald af plantemateriale er svarer udløbet af vand fra Maen, kaldet Mindet, i dag kun til en mindre å.

Efter denne inddæmning og sænkning af vandstanden ved gravning af grøfter og afvandingskanaler samt start af regulær udpumpning af vand fra slutningen af 1800-tallet har Maen i flere generationer tjent både Helnæs-boerne og fugle- og dyrelivet godt, først som et stort fælles græsningsareal og siden som opdyrkede, privat-ejede marker nærmest byen og et fælles græsningsareal, Fælles Maen, længst ude mod Lillebælt.

Baseret på et besøg på Helnæs omkring 1892-3 har forfatteren og digteren Henrik Pontoppidan beskrevet landsbyen Helnæs og Helnæs Mae, oplevet en sommeraften. Læs bare:

”Landet har Form som en bred Hestesko, bøjet om et Bassin, der er aabent mod Vest, ud til Havet. Dette Bassin er delvist fyldt med Havets Vand, dels bestaar dets Bund af en mægtig, ganske plan marskfed Eng, paa hvilken alle Øens Kreaturer om Sommeren drives ud, og som er dens uudtømmelige Rigdomskilde.

Det er et Syn, der næsten kan faa ens Tænder til at løbe i Vand – disse Flokke paa sikkert flere hundrede trinde og af Fedt glinsende Dyr, der vandrer derude til Knæs i al den saftige Frodighed.

Og sådan en smuk Sommeraften, naar Solen langsomt daler ned langt borte over Havet og lægger sit røde Farveskær mellem det grønne Græs og over alle de Pytter og Grøfter, der blinker frem rundt om fra Engen;

og naar de bararmede piger kommer inde fra Byen med deres Mælkeaag eller store Blikjunger paa høje Hjul;

og naar Karlene kommer ridende paa deres Heste med Tøjrepælen dinglende ned ved Siden; og naar Køerne brøler, og Hopperne vrinsker, og Føllene slaar bag ud;

og naar Frøerne kvækker og Faarene bræger og Kirkeklokken oppe paa Bakken begynder at ringe

– ja, så kan man føle sig som hensat til et Vidunderland, hvor alt aander Fred og frodig Lykke.”

[Uddrag af Henrik Pontoppidans beskrivelse af sin tur til Helnæs i Danmark i Skildringer og Billeder af Danske Forfattere og Kunstnere, bind 2, som udkom på P. G. Philipsens Forlag, København i 1893.]

Maen som naturprojekt
I 1996-97 blev Fællesmaen og enkelte andre dele af Maen gennem køb, en mindre jordfordeling og betaling af kompensation for begrænsninger i brug overtaget af Skov- og Naturstyrelsen og udlagt som naturprojekt- og senere Natura 2000 område. Efter Statens køb af en større gård, Gudmundsdal, i 2009 og en efterfølgende jordfordeling afsluttet foråret 2012, ejer Naturstyrelsen i dag stort set hele Helnæs Mae. Med støtte fra EU er der i efteråret 2012 iværksat et større naturprojekt, LIFE Helnæs projektet, som gennem hævning af vandstanden i den indre del af Maen skal forøge arealerne med rigkær og strandeng, ligesom etablering af flere vandfyldte huller og målrettet afgræsning, skal tilgodese en række fredede dyrearter og planter.

Afslutning
Kulturelt er Helnæs et meget aktivt lokalsamfund med et rigt foreningsliv, samlet om forsamlingshuset, Borgerhuset (beliggende i en del af den gamle skole sammen med Lokalhistorisk Arkiv), og sportspladsen. Hertil kommer en lang række andre arrangerede og spontane aktiviteter som Torsdagsklub for ældre, l’Hombre klub, ølsmagning, fællesspisning, syklub m.v..

Problemstillinger vedrørende fastholdelse/øgning af antallet af fastboende, bosætning af børnefamilier, status vedr. helårs- og fritidshuse, trafik og offentlig transport, hurtig bredbåndsforbindelse m.v. har Helnæs fælles med andre landdistriktsområder.

For Helnæs betyder de geografiske forhold, som halvø med en lang tynd strimmel af land fra den nordlige ende som den eneste faste forbindelse til fastlandet Fyn, at der fra Helnæs er længere til de fleste ting end fra andre landsbyer beliggende på selve Fyn. De fleste skal, som vi siger, køre 13 km, inde man får valget mellem at dreje til højre eller venstre. Lokalområdet Helnæs er altså i flere henseender mere at ligne med en ø end med et almindeligt landdistrikt ved kysten. Og det giver på samme tid både forøget herlighedsværdi [nogle beskriver de 13 km som bonus-kilometer] og flere udfordringer.